Vær med til at sætte rammerne for et kollegium i Thisted!

Regeringens mål om, at flere på en ungdomsårgang får en uddannelse og at flere fortsætter til de videregående uddannelser forudsætter optimale rammer for de unge studerende - uafhængigt af uddannelsesretning.

En gruppe bestående af Thisted Kommunes borgmester Lene Kjelgaard Jensen og rektorer og direktører fra henholdsvis Thisted Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest og SOSU-skolen er i gang med at undersøge mulighederne for etablering af et kollegium i Thisted Kommune.