Ideer og kreative tanker blev sluppet løs
Ideer og kreative tanker blev sluppet løs torsdag den 13. oktober i Thisted.

En workshop, hvor innovationsklasserne i Thisted og Nykøbing i en sjov og anderledes proces, løste helt konkrete problemstillinger for Nationalpark Thy og Limfjordsteatret.

Begge virksomheder ønskede, at der blev fokuseret på, hvordan det er muligt, at få flere i gruppen af unge til at interessere sig for friluftsliv og teater.

Dagen igennem blev der arbejdet intenst, og første skridt på vejen blev taget - Nationalpark Thy og Limfjordsteatret slipper nemlig ikke de kreative hoveder før de har en færdig plan for gennemførelse af et konkret projekt/event, som kan bruges i "kampen om flere unge". Således fortsætter samarbejdet med de to virksomheder resten af skoleåret.

- Det er en god måde at komme i kontakt med virksomhederne på, og så får både vi og virksomhederne noget ud af det, siger Theis Ramskov.
- Og virksomheder tager os, som vi er: Unge, kreative mennesker, der har noget at byde ind med, tilføjer Mick Hartmann.

Se i øvrigt hvad Thisted Dagblad skrev om workshoppen: http://thistednyt.dk/nyhed/Innovation-sad-i-højsædet/Nordjyske/3980123.aspx
