Stor spørgelyst til Orienteringsmøde
Tirsdag den 31. januar blev der holdt orienteringsmøde om det 2-årige hf på Thy-Mors HF & VUC. Mange interesserede var mødt frem for at høre om både »hf-classic« og hf-innovation.
Eftermiddagen startede med fælles orientering om hf-uddannelsen. I Thisted var det hf-uddannelseschef Erik Dose Hvid og hf-vejlederne Lars Bo Majgaard og Karsten Anker-Møller, som orienterede de fremmødte. I Nykøbing var det afdelingsleder Karin Røjkjær og hf-vejleder Hans Styrishave, som gav information om hf.
Også nuværende hf-kursister var klar med svar på de fremmødtes spørgsmål om fag, undervisning, studiemiljø mm.
Bagefter var der mulighed for at få en individuel snak med en vejleder, så de besøgende blev bedre klædt på til at vælge en ungdomsuddannelse.



