Værdigrundlag for Thy-Mors HF & VUC
Visioner
Thy-Mors HF & VUC vil
- være en almendannende, kendt, betydende, respekteret og proaktiv uddannelsesinstitution i Thy og på Mors
- være en uddannelsesinstitution, der satser på innovation og entreprenørskab samt bidrager til en bæredygtig udvikling
- gennem et forpligtende samarbejde med andre lokale uddannelsesinstitutioner sikre et bredt og alsidigt uddannelsestilbud
- være en engageret samarbejdspartner i forhold til private og offentlige virksomheder
- bidrage til, at det generelle uddannelsesniveau i området
højnes - herunder arbejde for, at 95%-
målsætningen for unge og 50%-målsætningen med hensyn til videreuddannelse opfyldes - skabe og præge udviklingen af de almene ungdoms- og voksenuddannelser lokalt, regionalt og nationalt
- være en uddannelsesinstitution med gode og tidssvarende fysiske rammer
- være en attraktiv uddannelsesinstitution/arbejdsplads for alle kursister og medarbejdere
- være en arbejdsplads, som lægger stor vægt på efter- og videreuddannelse.
Mission
Thy-Mors HF & VUC vil
- være udbyder af almen undervisning for unge, unge voksne samt kortuddannede
- gennem et bredt fagudbud med alsidige og fleksible tilrettelæggelser tilbyde uddannelse samt efter- og videreuddannelse inden for ordblindeundervisning, Forberedende Voksenundervisning samt almen og studieforberedende undervisning fra grundlæggende til højeste gymnasiale niveau
- gennem fleksible tilrettelæggelsesformer - herunder fjernundervisning - skabe muligheder for almen kompetencegivende undervisning til flere målgrupper
- skabe et rummeligt og attraktivt læringsmiljø ved at vise respekt for den enkelte kursists faglige, sociale og kulturelle baggrund
- gennem aktiv kulturformidling inspirere lokalbefolkningen
- gennem dialog og kompetenceudvikling skabe en innovativ og udviklingsorienteret skole.
Værdier
Thy-Mors HF & VUC vil
- skabe et forpligtende lærings- og arbejdsfællesskab for alle kursister og ansatte, der bygger på respekt og tolerance, engagement, ansvarlighed, empati, humor samt åbenhed og medindflydelse. I skolens værdigrundlag indgår desuden bevidsthed om og medansvar for bæredygtig grøn udvikling og social ansvarlighed.
Vedtaget af bestyrelsen ved Thy-Mors HF & VUC, maj 2011.
