Optagelse og tilmelding

Optagelsesbetingelser

For at blive optaget på hf skal du have 10. klasse fra folkeskolen eller tilsvarende uddannelsesbaggrund. Det kan f.eks. være en social- og sundhedsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse, erhvervsaktivitet eller lignende. Det kan også være, at du har afbrudt et forløb på en anden ungdomsuddannelse.

Er der usikkerhed om dine forudsætninger, vil vi gerne se dig til en optagelsesprøve i dansk, engelsk og matematik.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig via Den Koordinerede Tilmelding (KOT)
senest 1. marts eller henvende dig direkte til skolen.

Du skal udfylde en tilmeldingsblanket til det 2-årige hf, hvor du vælger mellem tre praktisk-musiske fag. Herefter vil du blive inviteret til en samtale med en studievejleder.