Gymnasial Supplering

Et gymnasialt suppleringstilbud til dig, der har brug for at supplere en afsluttet gymnasial eksamen.

Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde kravene til optagelse, er GS løsningen. For at blive optaget skal du have en afsluttet gymnasial eksamen.

Bemærk! På en lang række videregående uddannelser blev adgangskravene skærpet fra 2008. Tjek altid adgangskravene på www.ug.dk eller spørg hos Studievalg i dit lokalområde.

Thy-Mors HF & VUC tilbyder i skoleåret 2011-2012 gymnasial supplering i bl. a. følgende fag:

  • Engelsk A
  • Matematik C, B og A
  • Kemi C og B
  • Fysik B
  • Biologi C og B.

Undervisningen begynder den 18. august sluttende med eksamen i maj/juni 2012.

Pris

Gratis for alle, der har en gymnasial eksamen, der er max. 2 år gammel.
450 kr. pr. fag for alle, der har en eksamen, der er ældre end 2 år.

Supplerings-SU

Med 16 undervisningstimer om ugen kan der opnås supplerings-SU.

Er du bortrejst noget af skoleåret, kan du evt. indskrives som selvstuderende.

Kontakt vore studievejledere for yderligere oplysninger og tilmelding.