Optagelse og tilmelding

Optagelsesbetingelser på hf-enkeltfag

For at blive optaget på hf skal du have 10. klasse fra folkeskolen eller tilsvarende uddannelsesbaggrund. Det kan f.eks. være en social- og sundhedsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse, erhvervsaktivitet eller lignende. Det kan også være, at du har afbrudt et forløb på en anden ungdomsuddannelse.

Er der usikkerhed om dine forudsætninger, vil vi gerne se dig til en optagelsesprøve i dansk, engelsk og matematik.

Tilmelding til hf-enkeltfag

Inden du kan deltage i undervisningen på VUC, skal du til en samtale med en studievejleder. Under samtalen finder vi ud af, hvilke hold (fag, niveauer) du skal indskrives på.

Du kan ringe og bestille tid til en samtale, eller du kan bestille tid her på vores hjemmeside.