VUC Flex
|
På Thy-Mors HF & VUC har vi et nyt tilbud til dig, der har vanskeligt ved at følge et skemalagt fag på VUC eller hellere vil studere hjemmefra på egen hånd og i det tempo, der passer dig. Tilbuddet er Flex-undervisning. |
Undervisningen
Undervisningen er tilrettelagt som fjernundervisning via internettet eller på Thy-Mors HF & VUC's Studieværksted, og du bestemmer derfor selv, hvor og hvornår du vil lære det faglige stof. Du skal dog følge din egen uddannelsesplan, som du har lavet sammen med din vejleder.
Faglig vejledning
Du får faglig vejledning af en lærer, som du kan kontakte via e-mail eller ved fremmøde på Studieværkstedet efter nærmere aftale. På Studieværkstedet har du også mulighed for at arbejde i studiegrupper sammen med andre flexkursister.
Du kan vælge et enkelt eller flere fag. Det er også muligt at vælge et fuldtidsstudium, og du er dermed berettiget til at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) eller Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Kravene er de samme som ved almindelig holdundervisning.
Thy-Mors HF & VUC tilbyder flexundervisning i læsning og matematik på forberedende voksenundervisning (FVU), og i de fleste fag på almen voksenuddannelse (avu) og højere forberedelseseksamen (hf). Forhør nærmere hos vores studievejledere.
Flexundervisningen kræver
- at du har en computer med adgang til internettet
- at du følger den studieplan, som du og din lærer har planlagt
- at du møder til aftalte tider og afleverer aftalte opgaver
- at du har lyst og evner til at arbejde selvstændigt, enten alene eller i studiegrupper.
Læs mere om Flex på hf og avu i menuen til venstre.

