VUC Erhverv

Thy-Mors HF & VUC Erhverv udbyder almen efteruddannelse og kursusaktiviter til offentlige og private virksomheder og institutioner i Thy og på Mors.

Hvorfor vælge VUC Erhverv?

  • Fordi gode almene kompetencer er forudsætningen for selvstændige og fleksible medarbejdere
  • Fordi gode almene kompetencer giver bedre udbytte af faglig efteruddannelse
  • Fordi VUC har stor erfaring med efteruddannelse af medarbejdere i erhvervslivet og har bevist vores værd som en seriøs sam-arbejdspartner for offentlige såvel som private arbejdspladser i Thy og på Mors
  • Fordi vi har kompetente undervisere, der tager udgangspunkt i den enkelte kursist og brænder for at gøre en forskel.

Hvorfor almen efteruddannelse?

Vi lever i forandringens tid, hvor den enkelte skal kunne tilegne sig nye færdigheder og ny viden løbende. Grundlaget for at kunne det er de almenfaglige kompetencer. VUC Erhverv tilbyder forløb, der er tilrettelagt for din virksomhed og dine medarbejdere.

Den undervisning vi tilbyder, tager udgangspunkt i praksis og målgruppen.

Vi tilbyder almen undervisning i hele fagrækken fra ordblindeundervisning, FVU-læsning og -matematik over sprogfag, naturfag, samfundsfag og IT til Samarbejde & Kommunikation. Undervisningen spænder niveaumæssigt fra helt grundlæggende til højeste gymnasiale niveau.

Vi har spidskompetencer inden for formidling, Samarbejde & Kommunikation og psykologi. Ud over hele fag tilbyder vi også dele af fag samt temadage.

Forløb tilpasset jeres behov

Thy-Mors HF & VUC har specialiseret sig i fleksible tilrettelæggelsesformer og inddragelse af IT.

Specialtilrettede forløb tilrettelægges med udgangspunkt i virksomhedernes behov, hvor tid, sted, indhold og materialer er tilpasset til den aktuelle målgruppe.

Vi samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i området om at tilbyde din virksomhed det bedste uddannelsestilbud, med udgangspunkt i din virksomhed og dine medarbejderes behov.

Vi står gerne for arbejdet med at søge løntabsgodtgørelse og kompetencefondsmidler hjem mod betaling.